2020

Elsker du film og har Hollywood altid været din store drøm? Kunne du tænke dig at hjælpe Jack Sparrow eller møde Asterix og Obelix? Så er Plan Planum noget for dig! 


Tag med en tur til Hollywood og oplev alt fra erobringer af Romerriget til madlavning med rotten fra Ratatouille. Plan Planum åbner i år dørene op til et splinter nyt kursus på Avnstrup Spejdercenter. Her er det kun fantasien som sætter grænser, når du sammen med din patrulje og resten af dine 47 nye spejdervenner træder ind i en verden fyldt med helte og skurke. 


På Plan Planum kommer du til at blive mester i madlavning, løse koder og gåder, som kun den bedste Sherlock Holmes kan, samt lærer om patruljelederrollen og det at være i en velfungerende patrulje. Du kommer til at udfordre dig selv, få nye idéer til spejderaktiviteter og du kommer helt sikkert til at få en efterårsferie du ikke vil glemme. 


Så tør du få venner for livet og oplevelser du aldrig vil glemme? Så tag med Plan Planum til Avnstrups Hollywood - du kommer ikke til at fortryde det!